Filmklub Buster

Filmklub Buster starter til oktober

Filmklubben Buster tilbyder jer igen at dele særlige filmoplevelser i biografen Kanten sammen med andre filmelskere. I behøver ikke at tænke på, hvornår du skal i biografen med vennerne, for det er altid 1.søndag i måneden kl.16.00.

Vi har stiftet Filmklubben Buster d.21.november 2019 med den overbevisning, at film skal ses i fællesskab. Vi håber, at du vil nyde at se film, der repræsenterer et bredt spekter af nationaliteter og genrer.

Vi glæder os til at starte den nye filmsæson op igen efteråret 2020 om end, det er med nye forholdsregler i Biografen Kantens rammer:

Der er et krav til 2 m2 pr. Gæst i salen, og 4 m2 pr. Gæst i foyeren. Det betyder, at der maksimalt må være 50 gæster i foyeren samtidig, og 147 gæster i den store sal. (Sidste sæson var vi 95 medlemmer og håber på mindst det samme i år)

Vi skal derfor have jer til at søge ind i salen, og ikke tage alt for unødigt og alt for tæt ophold i foyeren. 

Hertil kommer, at gæster der kommer sammen, må sidde sammen. Mens der skal være et sædes afstand mellem grupperinger, der ikke har daglig kontakt.

Vi tror på, at vi sammen kan finde ud af ovenstående forholdsregler.

Priser for medlemskab og 6 film for sæson 20/21:

Tidligere medlemmer betaler 380 kr (Reduceret pris grundet aflyst film i sæson 19/20

Nye medlemmer betaler 455 kr

Gæstebillet 110 kr (Kan købes på dagen i biografen)

Medlemskab skal betales på reg.9570 kontonr.12976321 (Danske Bank) inden 15.september. Husk også at sende en e-mail til filmklubbuster@gmail.com med navn, adresse og mobilnr.

Bemærk: Medlemskab kan ikke købes i biografen

Bestyrelsen håber på den samme store tilslutning som i sidste sæson, og vi glæder os til at dele gode filmoplevelser i trygge rammer med jer.

For yderligere oplysninger er I velkomne til at kontakte Marianne Bøyesen på 30250166.

Med venlig hilsen Bestyrelsen for Filmklub Buster

.

Se sæsonens filmprogram ved at downloade kataloget herunder.